Oprettelse / Sletning Rune Rugbjerg Lundsgaard Oprettelse / Sletning Rune Rugbjerg Lundsgaard

Sådan opretter du nye produkter

Download oprettelsesark

Indsend oprettelsesark

 

1. Download og udfyld oprettelsesarket

Hvis du er i tvivl om hvilke data vi efterspørger i kolonne ’K-Q’ (Dimension, Overflade, Materiale, Farve, Type, Variant), kan du sammenligne med data for dine tilsvarende produkter.

Nye leverandører udfylder felterne efter bedste evne (særlig vigtigt med en udførlig ’Marketingbeskrivelse’), og vedhæfter billeder, skitser og datablade (eller link til disse)
 

Bemærk, at tekster i kolonne ’K-Q’ (Dimension, Overflade, Materiale, Farve, Type, Variant) ikke ændres efter oprettelse, med mindre det drejer sig om deciderede fejl. Det skyldes, at disse data ligger til grund for tildelingen af det unikke identifikationsnummer/vvsnummer.
 

2. Indsend oprettelsesarket

Indsend oprettelsesarket samt tilhørende produktbilleder, målskitser og datablade via linket ovenfor.


3. Branchekataloget opretter produkterne og tildeler det unikke identifikationsnummer/vvsnumrene

Herefter vender vi snarest tilbage, enten med nye identifikationsnumre/vvsnumre eller med spørgsmål vedr. de nye produkter.
 

4. Dine produkter og identifikationsnumre er klar

Når du har modtaget arket med de nye produkter og identifikationsnumre, skal du berige nye produkter med filer og yderligere data.

I Leverandør-PIM kan du se dine muligheder for yderligere databerigelse/opdatering.

 

Senest opdateret d. 18. november 2024

Relateret guidemateriale

Læs mere
Oprettelse / Sletning Rune Rugbjerg Lundsgaard Oprettelse / Sletning Rune Rugbjerg Lundsgaard

Sådan sletter du produkter (markeres som “Udgået”)

I udgangspunktet kan produkter ikke slettes, men derimod få status som ”Udgået”.

For de pågældende produkter skal du tildele en label ved navn ”Slettes” - ønskes slettet (varen udgår). Kun Branchekataloget kan ændre den faktiske status på dine produkter, hvorfor du i stedet kan anmode om sletmarkering ved at anvende en label.

Som leverandør vil du ikke blive faktureret for udgåede produkter.

 

OBS! Når vvsnumre sletmarkeres (har status som 'Udgået'), så har du ikke længere retten til at markedsføre og associere dine produkter med vvsnummeret. Du mister således brugsretten til vvsnummeret, med mindre du igen får aktiveret vvsnummeret. Læs mere under vilkår.

 

Sådan gør du:

Der er to metoder til at sletmarkere dine produkter.

Klik på billede for at forstørre

Sletmarker vvsnumre direkte i Leverandør-PIM

  • Log ind i Leverandør-PIM og marker de produkter, du ønsker at sletmarkere.

  • Gå til kolonnen Labels, tryk på Gruppemodifikation (den lille blyant), og vælg S-Slettes fra Tilføj labels-listen.

    – Hvis du ikke kan se kolonnen Labels, så gå til Arrangement af kolonner og gør kolonnen synlig. Læs evt. afsnittet nedenfor "Opsætning af tabelvisning".

  • Tryk OK. Tryk Anvend ændring under Gruppemodifikation i spalten til højre.

  • Dine produkter er nu sletmarkerede, og efterfølgende vil Branchekataloget ændre produktstatus til "Udgået".


Du kan fortryde handlingen ved at bruge samme metode, men i stedet vælge fra Fjern label-listen og fjerne markeringen.


Sletmarker produkter i Excel

Klik på billedet for at forstørre

Læs evt. om “Eksport af Excel” og “Import at Excel”.

  • Ved eksport af Excel skal du under Eksporterede elementer markere ud for Labels.

  • I dit Excel-ark: I kolonnen Labels angiver du “Slettes” ud for de vvsnumre, du ønsker skal udgå.

  • Husk at importere Excel-arket til Leverandør-PIM.

  • Dine vvsnumre er nu sletmarkerede, og efterfølgende vil Branchekataloget ændre produktstatus til "Udgået". Du kan bekræfte sletmarkeringen med at fremvise kolonnen Labels i tabelvisningen.

 

Senest opdateret d. 18. november 2024

Relateret guidemateriale

Læs mere